Er du ejer af en hund, en kat, en fugl eller måske et krybdyr – ja, så ved du også, hvad det vil sige at holde af et dyr. Vuffi eller Mussi er i dag et højt elsket familiemedlem, og hunden eller katten deltager i hverdagslivet på linje med husets mennesker. Ja, nogle gange kommer dyrene endda før ægtefællen eller forældrene – det må vi bøje os for!
Med kæledyrenes nye position i hjemmet er det også helt naturligt at få taget masser af fotos af de søde kræ. Har du en smartphone, er du altid i nærheden af et ganske udmærket fotoapparat, så husk at tage fotos af dine dyr i mange forskellige situationer. Du kan selv printe dine fotos af dine kæledyr ud i en god kvalitet, hvis du har en fotoprinter, og billederne kan du indramme i flotte rammer fra Dear Sam – så har du skabt materialet til en virkelig flot ‘wall of fame’ med dine dyr i centrum.
Vil du dyrke fotokunsten lidt mere, kan du søge hjælp i forskellige guides og opslagsværker. Men ellers er det bare om at knipse løs og få skabt dig nogen erfaring, som du kan udvikle dig med. At arbejde med fotografi, også af dine dyr, er et spørgsmål om øvelse, og det bliver kun bedre, jo mere du arbejder med det. Og ofte vil din hund eller kat synes, det er vældigt sjovt at være fotomodel, så kom bare i gang og find de skønneste motiver til dine vægge på denne måde!