Fotojournalistik – et spændende arbejdsfelt

Synes du, det er spændende at fotografere, og kunne du tænke dig at få foto som levevej, så var det måske en mulighed at gå i retning af uddannelsen til fotojournalist. Arbejdet som fotojournalist kan både føre til jobs på aviser og andre medier, på online kanaler og mange andre steder. Også PR-bureauer bruger fotojournalister til at lave reportager til informationstryksager, kampagner og meget andet.

Man kan uddanne sig til fotojournalist på flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der ligger i Aarhus. Her er fotojournalistuddannelsen en parallel til den traditionelle journalistuddannelse og fotografuddannelsen, og det er netop et kendetegn ved arbejdet som fotojournalist, at man både arbejder med fotografiet og med ord.

Foto og video er helt centrale i den formidling, der sker i vore dage. Hvis ikke billedsiden er prioriteret højt i aviser og på de forskellige medier på internettet, så falder folk fra. Det moderne menneske oplever verden visuelt, og derfor har fotojournalisten en vigtig opgave. Han eller hun kan nemlig bygge bro mellem flere forskellige formidlingskanaler og forene det visuelle og det skriftlige.

Hvis du er uddannet som fotojournalist, har du også den mulighed at etablere dig med dit eget firma. Det kan være inden for information, PR og reklame, men også som freelancejournalist har du gode muligheder som fotojournalist. det er ikke altid nemt at finde kunder, men med ihærdigt opsøgende arbejde kan de fleste komme i gang og skaffe sig arbejde. Og som oftest tager den ene opgave den anden, når først tingene begynder at lykkes.

Da uddannelsen til fotojournalist blev etableret, blev den ikke ligefrem positivt modtaget af traditionelle journalister og fotografer, der følte, at de nye fotojournalister trængte ind på deres arbejdsfelt. Men man så rigtigt, da man startede uddannelsen, for i dag hænger billede og tekst så tæt sammen, at vi slet ikke kan forestille os andet.

mts_truepixel